Bionic Bracing
Hos Bandagist Jan Nielsen har vi lang erfaring med FES, og er førende med det innovative Bionic Bracing.
Bestil tid hos en af vores sertificerede BB-klinikere ved at kontakte os på 33118557 eller via kontaktformularen.
Bionic Bracing er en individuelt fremstillet kropsbåren løsning til borgere med lidelser i centralnervesystemet.
Den elektroniske del af Bionic bracing system består af en individuelt fremstillet manchet med individuelt placerede faste elektroder og en stimulator som borger kontrollerer via APP.
Bionic Bracing virker ved at give elektrisk stimuli, som kan stimulere både til afsæt og til forfodsløft, samt styre stabilitet i ankelled eller overstræk af knæet i standfasen. Bionic Bracing systemet består af 6 varianter, hvor FESdelen enten fungerer alene eller integreret med en specialdesignet dynamisk ortose.
Bionic Bracing kan indstilles til at give relevant muskelaktivitet i alle 8 dele af gangcyklus.
Den funktionelle elektriske stimulation (FES) styres ved bevægelsessensorer i stimulatoren, så musklerne aktiveres på rette tidspunkt i gangsynergien. Klinikeren kan indstille Bionic Bracing til fx at styre forfodsløft, afsæt, stabilitet over ankel i standfasen/styring af knæ med tendens til overstræk, tonusregulering m.v.
Integrationen af Bionic Bracing i den rette ortose giver mulighed for at forhindre fejlstillinger i led som fx genu recurvatum (hyperekstention i knæ).
Ved anvendelse af Bionic Bracing ses øget ganghastighed, længere gangdistancer, større udholdenhed over længere distancer, samt en forbedret symmetri i gangmønsteret. Disse positive parametre er alle hver især tydelige markører for, at gangfunktionen er i bedre balance og betydeligt mere energiøkonomisk.
En energiøkonomisk gangfunktion giver overskud til større aktivitet, til at undgå små og store forhindringer og ujævnheder og øger dermed også livskvaliteten.
Bionic Bracing testes af en af Bandagist Jan Nielsens autoriserede klinikere, der afklarer om Bionic Bracing er en egnet løsning og om det for optimal effekt skal sammensættes med en fodortose (FO), en ankel fod ortose (AFO) knæ ankel fod ortose (KAFO) eller andre løsninger, for at opnå tilstrækkelig kompensation for brugerens handicap.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om Bionic Bracing.