Dropfodsortoser

Har du dropfod? Gå mere sikkert med en dropfodsortose

Har du fået dropfod, ved du sikkert allerede, hvor meget det kan påvirke din hverdag. Måske er det blevet svært at gå, og du føler dig usikker – eller måske undgår du helt at gå ud, fordi du er bange for at falde.

Men der findes hjælp.

En dropfodsortose er et speciallavet hjælpemiddel, som støtter din fod og gør det nemmere at gå. Den hjælper med at løfte foden, så du undgår at snuble over fliser og dørtrin – og så du kan sætte hælen i først, som man normalt gør. Det betyder, at du kan bevæge dig mere naturligt og sikkert – og måske få friheden tilbage i dine gåture.

Hvad er dropfod?

Dropfod opstår typisk efter en skade, en operation eller en sygdom, der påvirker nerverne til foden. Det betyder, at man ikke længere kan løfte forfoden op som før. Foden ”hænger”, og det gør det svært at gå uden at slæbe fødderne eller løfte benet unaturligt højt.

Hvorfor en ortose?

Mange med dropfod fortæller, at det føles som om hvert skridt er et lille projekt – og at korte ture pludselig kræver meget energi. Med den rette ortose bliver det lettere og tryggere at gå igen.

Der findes forskellige ortoser til forskellige behov. Hos os får du en løsning, der passer til netop din fod, dit ben og din livsstil. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og tilpasser ortosen, så den hjælper dig bedst muligt.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig – så du kan komme godt på fode igen.

FAQ Dropfodsskinner

Dropfod er en tilstand, hvor du har svært ved at løfte foden fri af underlaget. Du kan opleve det som svaghed eller træthed i musklerne, der løfter din fod. Det kan føles, som om forfoden hele tiden hænger fast i underlaget, eller at du slæber foden hen ad jorden.

Der kan være mange grunde til at få dropfod. Du kan have fået en nerve i klemme ved at sidde længe med benet op ad en skarp kant, eller du kan have været ude for en ulykke.
Du kan også have en diskusprolaps, der trykker på en nerverod. Endelig kan det skyldes sygdomme i dit nervesystem som sklerose, cerebral parese, Parkinsons sygdom eller ALS. Årsagen kan også være, at du har fået en hjerneskade, f.eks. en blodprop eller hjerneblødning.

Ja, en bandagist har stor erfaring med at afhjælpe dropfod. Der er mange løsninger at vælge imellem, og det er et bandagistspeciale at have viden til at kunne finde den optimale løsning til netop de udfordringer, du har.

Hvis du føler, det er svært at løfte foden, at tæerne hænger i gulvet eller fliserne, eller du hører din fod “klaske” i underlaget, kan det være symptomer på dropfod.
Det kan også have ændret din gang, så du løfter knæ og hofte mere for at få foden fri af gulvet. Endelig kan du opleve føleforstyrrelser eller prikkende fornemmelser.

Når bandagisten undersøger dig for dropfod, vil der blive spurgt ind til årsagen, din diagnose og hvordan det generer dig i hverdagen.
Derefter laves en fysisk undersøgelse, hvor din muskelstyrke, din leddenes bevægelighed og eventuelle stramme muskler vurderes. Har du sukkersyge eller føleforstyrrelser, vil det også indgå.
Derefter vil bandagisten lave en gangtest med dig. Ud fra sine fund vælger bandagisten den skinnetype, der afhjælper dig bedst.

Dropfodsskinner findes i mange typer og materialer. Der findes elastiske skinner, der kan bruges ved lette dropfodssymptomer, faste skinner og dynamiske skinner med led.
Endelig findes der FES – elektroniske dropfodsskinner – der ligefrem aktiverer musklerne.

Det er svært at sige, hvilken type dropfodsskinne der er bedst til dig. Det afhænger helt af, hvad du fejler, og hvordan symptomerne viser sig.
Desuden skal udformningen selvfølgelig tage hensyn til, hvilke funktioner i din dagligdag skinnen skal understøtte, samt dit aktivitetsniveau.

Ja, en dropfodsskinne kan hjælpe dig med at løfte foden, når du går. Den løfter din fod mekanisk og sikrer, at du ikke snubler over dørtrin, fliser eller andre ujævnheder. Den giver dig en mere sikker gang og kan gøre dig mindre træt.

Ja, en dropfodsskinne er netop beregnet til at forhindre, at du snubler eller falder. Den kan virke passivt som en stiv skinne eller aktivt, hvor der er en fjeder eller et led, der hjælper med at løfte din fod.

Ja, du vil helt sikkert opnå en forbedring af din gang. For nogle vil en dropfodsskinne betyde, at de ikke skal anstrenge sig eller hele tiden tænke på at få foden med. Du opnår et mere naturligt gangmønster.
For andre vil skinnen betyde, at de kan gå uden stok eller forflytte sig uden, at foden hænger i.

Det er helt normalt, at en dropfodsskinne føles fremmed og lidt ubehagelig i starten. Men de fleste vænner sig hurtigt til den.
Fordelene ved ikke hele tiden at skulle koncentrere sig om at løfte foden, at få en bedre balance og mindre træthed, er i de fleste tilfælde større end generne.

Ja, det er en normal følelse. De materialer, skinnen er lavet af, vil reagere anderledes end din hud på ændrede temperaturer. Du kan også have nedsat blodcirkulation, der gør, at din fod føles kold.
Skinner i plast eller glat kulfiber kan føles varme, da det ikke er åndbare materialer.

Du kan bruge din dropfodsskinne i det meste almindelige fodtøj – dog ikke høje hæle eller støvler med lange skafter.
Nogle gange er det nødvendigt at tage indersålen ud af din sko, så der kan blive plads til skinnen. Hvis skinnen skal sættes uden på din sko, skal skoen have en god stiv opbygning.
Det bedste valg af sko er en stabil sko med en lukning, der gør det nemt for dig at få foden i skoen – og at du afprøver din skinne i skoene, når du køber nye.

Det vigtigste er, at din sko giver dig god plads til skinnen, og at du ikke føler, den er for stram. Den skal sidde godt fast på foden, og lukninger som velcro eller snørebånd gør det nemt at tage skoen på.
Du skal tale med din bandagist om, hvilken hælhøjde skinnen er bygget til.

Det tager ca. 7–10 arbejdsdage at få produceret din dropfodsskinne fra den dag, vi har taget mål.
Nogle gange kan du få den med det samme, hvis der er en færdiglavet skinne, der passer til dig. Den samlede proces er dog tit meget længere, da sagsbehandlingen hos kommunerne og ventetider på lægehenvisninger kan trække ud.

Din dropfodsskinne skal justeres eller udskiftes, hvis den gnaver, føles ubehagelig, ikke virker som den skal, din fod begynder at hænge igen, du begynder at gå på ydersiden af foden, eller du overstrækker knæet.
En dropfodsskinne skal udskiftes, når den er slidt – det afhænger helt af dit aktivitetsniveau og de belastninger, den udsættes for.
Det er altid en god idé at konsultere sin bandagist en gang om året, da du ikke altid selv opdager, at der er sket ændringer, eller at skinnen ikke er så god mere.

Du kan sagtens dyrke sport med en dropfodsskinne. Det kan være, at skinnen skal have en særlig udformning, så den passer til din sportsgren.
Ved sportsgrene med meget nærkontakt kan det i nogle tilfælde ikke lade sig gøre – her skal du spørge din træner og bandagist.

Ja, din kommune vil kunne give dig tilskud til en dropfodsskinne, hvis din lidelse er varig. Du skal have en henvisning fra din læge. Bandagisten kan hjælpe dig med at ansøge din kommune.

Ja, dropfod kan godt blive bedre – specielt hvis det skyldes nervetryk eller gener efter en operation.
Har din læge angivet, at din lidelse er varig, vil du nok altid have dropfod, men dine gener kan ændre sig med tiden.

Hvis din dropfodsskinne gnaver eller føles ubehagelig, skal du kontakte din bandagist, så den kan blive tilrettet. Det kan også være, at skinnen ikke længere er optimal, hvis du har ændret din gang, eller der er sket en ændring i symptomerne på din dropfod.

Ja, træning og fysioterapi kan nogle gange afhjælpe dropfod, men er der sket store nerveskader, eller skyldes din dropfod en nervesygdom eller hjerneskade, vil chancerne ikke være så store.

For at sikre, at du ikke falder, udstyres du ofte med en midlertidig skinne, så du kan komme op at gå med det samme. Samtidig begynder du genoptræningen med både styrketræning og udspænding.
Efter et halvt til et år vurderes det, om der er bedring. Hvis der ikke er sket det store, vurderes det, om du skal have en permanent skinne, der møder dine behov.

Ja, FES kan i mange tilfælde bruges til at afhjælpe dropfod. Det afhænger helt af dit sygdomsbillede, og du skal have det testet for at se, om FES kan påvirke dine nerver, så musklerne stimuleres og løfter foden.
Hvis du har det, man kalder trætheds-dropfod – altså at din dropfod først sætter ind efter et stykke tid – kan det også være værd at teste, om FES virker på dig.

Er din dropfod af ny dato, kan det næsten altid betale sig at træne musklerne for at se, om symptomerne bedres. Men hos mange giver det bedst mening at gøre begge dele:
Skinnen skal forhindre, at du snubler eller falder og at du bruger dine muskler uhensigtsmæssigt, når du går. Samtidig øger skinnen din balance og giver dig en mere stabil og mindre energikrævende gang.