FAQ sko
FAQ om sko
Generelt spørgsmål om sko og pasform
Hvordan ved jeg, om jeg går i de rigtige sko?
Du kan mærke, om du går i de rigtige sko, hvis der er god plads til tæerne, og hælen sidder fast uden at glide. Der skal være ca. 5–10 mm ekstra plads foran tæerne, så der er plads til afvikling, når du går. Hælen må hverken glide op og ned eller til siderne, og skoen må heller ikke klemme på siderne.
Der skal være en fast og stabil opbygning i sålen omkring hæl og svang. Sålen skal være let bøjelig i afviklingen mellem forfod og tæer – eller have en god gængeafvikling – og den må gerne være stødabsorberende.
Hvad betyder “god støtte” i en sko, og hvordan ser jeg, om en sko har det?
God støtte i en sko betyder, at skoen sidder godt fast omkring hælen og understøtter svangen og eventuelt forfodsbuen. Der skal være god plads til tæerne (ca. 1 cm), så der er mulighed for naturlig bevægelse.
Hvilke sko er bedst, hvis jeg ofte får ondt i fødderne?
Det afhænger af, hvor du har ondt. Har du smerter i tåleddene, er det vigtigt med en god gængeafvikling, så tæerne aflastes. Ved smerter i svang eller forfod skal skoen støtte fodbuerne. Har du hælsmerter, skal skoen støtte godt omkring hælen og være stødabsorberende. Ved gener fra akillessenerne kan en sko med en let forhøjet hæl være en fordel.
Kan dårlige sko give smerter i knæ, hofte eller ryg?
Ja. Dårlige sko er ofte en medvirkende årsag til smerter i knæ, hofter og ryg, fordi føddernes stilling er grundlaget for hele kroppens holdning. Sko uden god støtte, med dårlig pasform eller utilstrækkelig stødabsorbering kan forplante belastninger op gennem benene og give smerter og øget slid.
Hvorfor bliver mine fødder trætte, selvom jeg har gode sko på?
Der kan være flere årsager. Den mest almindelige er, at skoene – selvom de er gode – ikke passer til dine individuelle behov. Det kan også skyldes overbelastning, fx hvis du går meget på hårde gulve, eller hvis din fod har behov for mere støtte. Endelig kan skoen være for stiv eller for blød, så musklerne arbejder for hårdt.
Hvad er forskellen på støttende sko og almindelige sneakers?
Almindelige sneakers er ofte ikke fast opbygget omkring hæl og svang. Mange sneakers kan se stabile ud og give indtryk af at støtte svangen, men det er ikke altid tilfældet. Efter tids brug kan de miste formen, hvilket kan føre til smerter, fordi fodens muskler overbelastes. Sålen i almindelige sneakers er ofte lavet af blødt materiale, der hurtigt falder sammen, mens støttende sko typisk er opbygget af mere holdbart, stødabsorberende skum, som beskytter dine led.
Hvordan vælger jeg sko, hvis jeg har en bred eller smal fod?
Det er vigtigt at tage højde for fodens bredde. Du kan teste pasformen ved at stå på et stykke papir og tegne omridset af din fod. Klip det ud og læg det i skoen, når du prøver den. Vælg gerne sko med justerbar lukning, fx snørebånd eller velcro. Prøv skoene sidst på dagen, hvor fødderne er mest hævede. Mange gode sko fås i flere bredder.
Er dyre sko altid bedre for fødderne?
Nej, ikke nødvendigvis. Modesko kan være både dyre og smarte, men ikke altid gode for fødderne. Ofte hænger pris og kvalitet dog sammen. Det vigtigste er, at du vurderer skoens egenskaber og pasform – og i sidste ende er det din komfort, der afgør, om skoen er god for dine fødder.
Sko i relation til indlæg og støtte
Hvilke sko passer bedst til speciallavede indlæg?
Mange typer sko kan bruges. Det vigtigste er, at der er plads til indlægget. I hælen skal skoen være dyb nok, så du ikke glider op og ned, og resten af skoen må ikke klemme, når indlægget er i. Den nemmeste løsning er at vælge sko, hvor den originale indlægssål kan tages ud. Sørg også for at sko og indlæg passer sammen i formen, så indlægget ligger stabilt.Der skal være en fast og stabil opbygning i sålen omkring hæl og svang. Sålen skal være let bøjelig i afviklingen mellem forfod og tæer – eller have en god gængeafvikling – og den må gerne være stødabsorberende.
Kan alle sko bruges med indlæg, eller skal man vælge en særlig model?
De fleste sko kan bruges, hvis der er plads, og det føles komfortabelt. I sandaler uden bagkappe skal indlægget fastgøres, fx med velcro, da det ellers kan glide bagud under gang.
Hvorfor ligger mine indlæg forkert i nogle sko?
Hvorfor ligger mine indlæg forkert i nogle sko?
Hvis skoens opbygning ikke passer til indlægget, kan det ligge forkert, vippe eller give en uhensigtsmæssig gangafvikling.
Hvordan undgår jeg, at indlægget glider rundt i skoen?
Skoen skal passe til indlægget. Er skoen for bred, eller matcher opbygningen ikke indlægget, kan det glide. Test altid indlæg og sko sammen ved køb.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er plads til indlægget i skoen?
Undersøg først, om den originale indersål kan tages ud. Hvis der stadig ikke er plads, er skoen desværre ikke egnet.
Kan jeg bruge mine gamle indlæg i nye sko?
Ja, men sørg altid for at kontrollere, at indlægget ligger korrekt, og at der er tilstrækkelig plads.
Hvorfor føles indlæg bedre i nogle sko end i andre?
Skoens opbygning og hælhøjde har stor betydning. Indlæg virker bedst i sko, der er designet til at samarbejde med dem.
Sko til specifikke problemer
Hvilke sko er gode ved nedsunken forfod eller platfod?
Du bør vælge en stabil sko, der understøtter fodbuerne. I nogle tilfælde er speciallavede fodindlæg nødvendige.Der skal være en fast og stabil opbygning i sålen omkring hæl og svang. Sålen skal være let bøjelig i afviklingen mellem forfod og tæer – eller have en god gængeafvikling – og den må gerne være stødabsorberende.
Hvilke sko anbefales ved hælspore eller hælsmerter?
Vælg en stabil og stødabsorberende sko, der slutter godt om hælen og følger dens form.
Hvilke sko er bedst ved slidgigt i knæ eller hofte?
Skoene skal have god stødabsorbering og være stabile, så belastningen på leddene reduceres.
Hvilke sko er gode ved tendens til at snuble eller miste balancen?
Vælg stabile sko, der sidder godt fast på foden. De må ikke være for lange eller for brede.
Hvilke sko passer til ankelstøtte eller skinne?
Følg vejledningen fra din bandagist. Skoen skal have korrekt hælhøjde og være nem at tage af og på, fx med velcro eller snørebånd.
Hvad gør jeg ved skævt gangmønster?
Kontakt en bandagist, som kan vurdere dit gangmønster og foreslå en løsning, ofte i form af indlæg og passende sko.
Kan dårlige sko forværre dropfod eller usikker gang?
Ja. Ustabile eller løse sko kan forværre balancen. Vælg sko med bred hæl og god stabilitet.
Praktiske hverdagsspørgsmål
Hvor længe holder et par gode sko?
Det afhænger af brugen. Med tiden mister sko stabilitet og stødabsorbering og kan blive slidt skævt.
Kan jeg få rådgivning hos en bandagist?
Ja. En bandagist kan analysere din gang og vejlede i valg af sko.
Hvilke sko er bedst til arbejde med meget stående eller gående aktivitet?
Vælg en stabil, stødabsorberende og rummelig sko, der støtter fodbuerne.
Hvordan ved jeg, om skoen støddæmper nok?
Se på sålens tykkelse og mærk hårdheden i skummet. For blødt skum kan hurtigt miste effekt.
Hvilke sko er gode til ældre med behov for stabilitet?
Vælg en stabil sko med fast hælkappe, god svangstøtte, rummelig forfod og skridsikker sål.
Hvilke sko hjælper ved kolde fødder, hævelse eller dårlig cirkulation?
Vælg justerbare sko. Overvej kompressionsstrømper ved hævelse, og vælg varme, åndbare materialer ved kolde fødder.
Hvilke såler bør undgås ved individuelle indlæg?
Undgå ujævne originals åler. Fjern dem eventuelt, så indlægget ligger plant.
Særlige typer sko
Er barefoot-sko gode?
Ved stærke og sunde fødder kan de styrke muskulaturen. Ved fodproblemer frarådes de, da de mangler støtte og støddæmpning.
Er løbesko gode til hverdagsbrug?
Løbesko er designet til løb – ikke gang – og kan give gener. Vælg hellere en alsidig motionssko.
Kan sandaler bruges med indlæg?
Ja, hvis indlægget kan fastgøres og ligger stabilt.
Er der vinterstøvler, der passer bedre til indlæg eller skinner?
Ja, men de skal prøves grundigt. Vælg modeller med god åbning, snøre eller velcro.
Sko og gangfunktion
Hvorfor slider jeg mine sko skævt?
Skæv slitage skyldes ofte gangmønster, benlængdeforskel, nedsat bevægelighed eller materialetræthed i skoen.
Kan slid fortælle noget om gangmønsteret?
Ja. Unormalt slid kan indikere problemer og bør vurderes af en bandagist.
Hvad gør jeg, hvis foden falder indad eller udad?
Det skyldes ofte manglende støtte. Kontakt en bandagist for vurdering og evt. indlæg.
Kan de rigtige sko give mere stabil gang?
Ja, men ofte i kombination med andre løsninger.
Hvordan går jeg længere ture uden smerter?
Vælg stabile, justerbare motionssko med god plads – gerne også til en ekstra sok.
Håndsyet fodtøj
Hvad er ortopædiske håndsyede sko?
De fremstilles individuelt til dine fødder og tager højde for varige lidelser som gigt, diabetes eller deformiteter.
Hvornår er almindelige sko ikke nok?
Ved store forskelle i fodstørrelse, meget brede fødder, deformiteter, sårproblemer eller brug af skinner.
Forskel på håndsyede sko og almindelige sko med indlæg
Håndsyede sko korrigerer selv komplekse problemer, mens standard sko med indlæg bruges ved mindre udfordringer.
Kan man få håndsyede sko ved meget brede fødder?
Ja. Opfyldes bestemte kriterier, kan der gives tilskud.
Kan man få kommunalt tilskud?
Ja, efter servicelovens §112, ved varig lidelse og henvisning fra ortopædkirurg. Der vil altid være en egenbetaling.