Funktionel Elektrisk Stimulation (FES) hjælper mennesker med dropfod til at gå sikrere og mere natur

FES giver mennesker med dropfod en blød, behagelig og sikker gang

For mennesker  med dropfod kan en FES være effektiv og bekvem  hjælp til en mere sikker, ubesværet og sundere gang. FES er en forkortelse for Funktionel Elektrisk Stimulation, og er en fællesbetegnelse for apparater, der med en let  elektrisk impuls  på nerverne stimulerer muskler til funktion.  
 

Elektriske impulser løfter foden, når den skal

En FES til dropfod kaldes også en elektronisk  dropfodsstimulator. I en elektronisk dropfodsstimulator  stimulerer den elektriske impuls  Peroneus-nerven, der løber tæt på huden i underbenet.   Det aktiverer de muskler, der løfter foden og sikrer at hælen kommer i først og at tæerne kommer ubesværet over flisekanter, dørtrin og andre af de forhindringer, som dropfødder har det med at støde på. Dermed  giver FES'en brugeren en mere naturlig gang.
 

FES - et alternativ til AFO

Traditionelt er de fleste  mennesker med dropfod blevet hjulpet med dropfodsskinner, Ankel og Fod-ortoser(AFO) som mekanisk løfter og holder  foden, så hælen bliver tvunget i jorden før tåen. FES til dropfod hjælper også brugeren med at løfte foden. Men til forskel fra AFOen holder FES'en ikke bare foden i én position. Den sætter musklerne på arbejde. Dermed mindskes risikoen for atrofi.

En FES til dropfod består af en diskret og let manchet der spændes omkring benet, og den fodkontakt der følger med nogle af modellerne fylder næsten intet i skoen.    

For Stephen var FES magisk.

Stephen Sandoval fik efter en alvorlig rygmarvskade store problemer med at gå. For ham blev FES "ren magi", fortæller han til magasinet RYK, der bliver udgivet af Foreningen for Rygmarvsskadede i Danmark. 

Læs» Its Magic« hos RYK

Jesper Wollmer Heick brækkede nakken. Idag går han med FES

Jesper Wollmer Heick fortæller om ulykken i Thailand hvor han brækkede sin nakke, om genoptræningen på Hornbæk Fysiurgiske Hospital og om den hjælp det har været for ham at få en FES.

FAQ om FES til dropfod

 

KAN FES GIVE NORMAL GANG HOS EN PATIENT MED DROPFOD?

Mange mennesker, der prøver FES oplever umiddelbar og væsentlig forbedring. Det er dog meget vigtigt for resultatet, at det er en certificeret bandagist, der tilpasser FES, så enheden programmeres individuelt til brugeren.

HVILKE FES-ORTOSER FORHANDER BANDAGIST JAN NIELSEN?

Vi forhandler blandt andet Bioness L300 og L300 plus,  Bioness H200 WalkAide og ODFS Pace.

KAN FES BRUGES AF BØRN?

Ja, der er udviklet FES, der passer til børn.

SKAL JEG BRUGE FES 24 TIMER I DØGNET?

Nej, FES kan bæres hele dagen, men skal fjernes, og slukkes, før du går i seng om aftenen.

HVORDAN FØLES DEN ELEKTRISKE STIMULATION?

Den elektriske stimulation i FES erstatter den naturlige nerve-til-muskelstimulation. Mange mennesker rapporterer en let prikkende fornemmelse i løbet af stimulationen under gang.

KAN JEG TAGE BRUSEBAD ELLER SVØMME MED FES PÅ?

Nej, man bør undgå vand, når man bruger FES. Fjern FES, når du tager et brusebad eller hvis du tager en svømmetur.

KAN JEG KØRE BIL MED FES PÅ?

Nej, du får ikke glæde af FES når du kører bil.

ER FES OMFATTET AF SYGESIKRINGEN?

Ja, FES er et individuelt medicinsk hjælpemiddel omfattet af § 112.

HVORDAN KAN JEG FÅ FES?

FES er et sofistikeret medicinsk hjælpemiddel. Som med alle ortoser vil en grundig evaluering af en certificeret og uddannet bandagist afgøre, om FES er det rigtige for dig.

Don't have access?
Call for your free login credentials.
33118557
All fields are required.


forgot password?


Please check your email for your authorization code.