UDDANNELSE
Uddannelsen til bandagist er fastsat af Sundhedsstyrelsen.
Adgangskrav:
Matematik på A-niveau, fysik på B-niveau samt kemi og engelsk på
C-niveau.
Uddannelsen består af tre dele:
• Værkstedsteknisk grundskole (1/2 år)
• Uddannelse til ortopædiingeniør i Sverige (3 år)
• Turnustjeneste i bandageri (2 år).
Uddannelsen omfatter medicinske og tekniske fag. De studerende undervises i anatomi, fysiologi, bevægelseslære,
sygdomslære, psykologi, pædagogik og videnskabsteori. Som tekniske fag indgår biomekanik, matematik, datalogi,
proteseteknik og ortoseteknik. Under studiet læres at konstruere, fremstille og tilpasse ortopædiske hjælpemidler.
Efter denne brede uddannelse er bandagisten i stand til at indgå i det faglige team omkring patienten med henblik
på ortopædtekniske hjælpemidler.
